Caféen drives af Maria og Brian Mondrup. De har fokus på kvalitet og smag i hver eneste bid, så uanset om du er sulten efter en let snack, en velsmagende frokost, eller et større måltid, kan du finde noget, der vil tilfredsstille din appetit.
Hos Mondrups café på Museum Ordrupgaard har du mulighed for at nyde dine retter i omgivelser, der både inspirerer og inviterer til ro og refleksion. Indendørs kan du lade dig imponere af Zaha Hadids prisbelønnede arkitektoniske bygning, der med sine moderne linjer og lysindfald skaber en helt særlig atmosfære. Når vejret er godt, kan du i stedet vælge at sidde udendørs på vores hyggelige terrasse, hvor du kan nyde din mad med udsyn til den smukke Kunstpark i en perfekt kombination af natur og kunst.