Jul på Museum Ordrupgaard
Søndag den 1. Advent byder Museum Ordrupgaard julen velkommen med en dag fyldt med aktiviteter og julestemning.
Tag godt med varmt tøj på, varm din indre sangfugl op og find de kreative fingre frem og glæd dig til:
Korkoncerter med Be Sharp
Ordrup Gymnasiums kor Be Sharp synger kl. 13.00 og 14.00. Lyt eller syng med!
Kreaworkshop
Lav fine snebolde med Sofia Steinmetz, der er lige så smukke som den finske maler Pekka Halonens snefnug.
Omvisninger i kunstparken
Kom på vinteromvisning i den smukke Kunstpark, der gemmer på kunstværker og historier.
Æbleskiver og glögg
Café Mondrups sælger lune æbleskiver og glögg, som du kan varme dig på.
Køb dit juletræ
Hele dagen vil Dyssegårdsspejderne sælge juletræer.
Arrangementet foregår udendørs. Ønsker du at besøge museet, er du velkommen til dette.
Voksne betaler 140kr. i entré og børn under 18 er gratis.