BLIK: Tomrum – om fraværet af de kvindelige kunstnere og kvinden som model
BLIK omvisninger sætter nye øjne på Ordrupgaards store faste kunstsamling. Kom med på en særlig omvisning når museets erfarne kunstformidlere viser skjulte skatte frem og sætter nye vinkler på elskede værker.
Hver BLIK omvisning er unik og kurateret til omviserens specialisering og personlige blik.
Dagens Blik
Tomrum – om fraværet af de kvindelige kunstnere og kvinden som model
Tag med museets formidler Lucille Bess på denne særlige omvisning om kvindefremstillinger og de kvindelige kunstnere i Ordrupgaards malerisamling. Vi undersøger de kvindelige kunstneres rolle i stifterparret Wilhelm og Henny Hansens store kunstsamling og fraværet af flere af periodens prominente kvindelige malere. I tomrummet uden de kvindelige kunstnere møder vi alligevel kvinderne som hustruer, mødre og modstandskvinder i samlingens værker.
Dagens BLIK er ved Lucille Bess, der er BA i Kunsthistorie og formidler på Ordrupgaard.
Praktisk information
Billet til den åbne omvisning kan afhentes i skranken på dagen. Alle åbne omvisninger er gratis når entreen er betalt, men der er et loft for antal deltagere ved de offentlige omvisninger og man skal have billet for at deltage.
Vi mødes i museets foyer. Kom gerne 10 minutter før.
Bemærk: De åbne omvisninger er et tilbud for mindre grupper eller enkeltpersoner. Hvis I er en større gruppe som ønsker en omvisning skal I henvende jer til museets booking om en privat omvisning. Læs mere her.