Intimkoncert med Fie Eike
Kom med på en fortryllende musikalsk rejse dybt ned i de nordiske have, når vi inviterer komponist og sangskriver Fie Eike indenfor til en aften i naturens tegn. Lad dig omslutte af poetiske sange og instrumentale kompositioner fra Eikes anmelderroste debutalbum Water, der undersøger den visdom, som dybet gemmer på.
Grundstemningerne i musikken hviler på Eikes oplevelser og barndomsminder fra de danske skove, Vesterhavet og de norske fjorde og fjeldlandskaber. Med melodiske og stemningsfulde engelsksprogede sange og instrumentale kompositioner undersøger Fie Eike forholdet mellem mennesker og natur, og sætter lyd til menneskelivets dybeste følelser og største kontraster af sorg, mørke, lys og håb.
Fie Eike akkompagneres til denne koncert af cellist Line Felding.
Fie Eike
Fie Eike er norsk født komponist og sangskriver opvokset i Danmark. Hendes debutalbum Water, om vandets og havets eksistentielle visdom, udkom i november 2024 til flotte anmelderroser både i Danmark og i udlandet. Du kan lytte til Fie Eike’s debutalbum Water her.
Særlige priser:
Årskortholdere: 100 kr.
Studerende og unge under 26 år: 100 kr.
Billetten inkluderer ikke adgang til udstillingerne på dagen.