Den Franske Samling
På Museum Ordrupgaard kan du opleve en perlerække af franske mestermalere som Berthe Morisot, Claude Monet, Gustave Courbet, Edgar Degas og Paul Gauguin.
Tolv malerier af alle de store franske impressionister.
Det var den ambitiøse vision bag det, der skulle blive den mest betydelige samling af impressionistiske værker uden for Frankrigs grænser. På kun få år mellem 1916-1918 skabte Museum Ordrupgaards stiftere Henny og Wilhelm Hansen med det mål for øje et skatkammer af franske værker fra hele det 19. århundrede.
Samlingen tager sin begyndelse i romantikken og fortsætter hen over den tidlige realisme og Barbizon-skolen for at nå frem til impressionistiske og postimpressionistiske mesterværker. Her møder du værker af kunstnere som Morisot, Monet, Degas, Renoir, Gauguin og Matisse i Snøhettas bygning fra 2021, der som et smykkeskrin gemmer på den unikke samling af både oliemalerier og sjældne pasteller.
Udvalgte værker
Se samlingen
Foto: Laura Stamer





