Jul på Museum Ordrupgaard

Om sneen daler ned juleaften, ved vi ikke med sikkerhed. Men drømmer du om en hvid jul, kan du nærme dig den i særudstillingen Pekka Halonen. Finland Kalder og varme op til julen med events for kreative sjæle, designentusiaster, svedende saunaguselskere og finde inspiration til årets julebord sammen med Marianne Eriksen Scott-Hansen.

Marianne pressefoto

Marianne Eriksen Scott-Hansen i sit atelier

Få inspiration til julebordet

Marianne Eriksen Scott-Hansen pynter årets julebord med farverige papirdekorationer.

Traditionen tro, bliver der dækket op til julemiddag i stifterparrets spisestue i Herskabshjemmet. I år kan du glæde dig til at træde ind i designeren Marianne Eriksen Scott-Hansens univers af papirblomster. 

Hos Marianne er det ikke julehjerter, der klippes med en saks, men overdimensionerede blomster og organiske former kun lavet i farverigt papir. Fra d. 10. november kan du opleve Scott-Hansens kulørte dekorationer på både spisebordet i Herskabshjemmet og juletræer i Vinterhaven.

Sofia julepynt 1

Julekreationer med Sofia Steinmetz

Fællessang, kreaworkshop og glögg

Gratis julearrangement 

Duften af æbleskiver og fyrretræsnåle, rusen i kroppen af at synge med andre og kreativiteten der sitrer i fingrene er stemningen årets store julearrangement byder på. Tag familien og vennerne under armen, klæd dig i godt varmt overtøj og nyd den 1. adventssøndag i selskab med koret Be Sharp fra Ordrup Gymnasie, lær meget mere om værkerne i Kunstparken, lav julepynt i Portnerboligen med Sofia Steinmetz, varm hænderne med lækkerier fra Mondrups Café og køb årets juletræ af Dyssegårdsspejderne. 

OBS: arrangementet er udendørs og gratis, men indgang til museet kræver billet.

Se 2026

Snedkernes Efterårsudstilling i den franske samling. 
Foto: Peter Vinther 

Snedkernes Efterårsudstilling
Lys & Form

Design har altid været en del af Museum Ordrupgaards DNA, hvor man til daglig kan opleve dansk design i Finn Juhls hus og kunst udstillet i bygninger tegnet af designikonerne Zaha Hadid og Snøhetta.

Nu har vi fornøjelsen af at have besøg af den traditionsrige Snedkernes Efterårsudstilling, skabt af en forening, der siden 1981 har skubbet grænserne for, hvad møbeldesign kan, med deres årlige udstillinger. De mange designs er flyttet ind i vores franske samling, hvor du kan opleve dem i dialog med impressionistiske malerier af Monet, Morisot, Degas og mange flere. 

I år har udstillerne fået til opgave at fortolke samspillet mellem lys og form i deres designs. Hvordan det er gået, kan du opleve indtil d. 13. december 2026.

Cort Lunde Eventfoto

Kunstnerduoen Cort Lunde

Kunst, design og musik smelter sammen

Koncert med jazz-duoen Cort Lunde

Lidt mindre julet og lidt mere jazzet bliver det, når duoen Cort Lunde lader toner, penselstrøg, lys og form smelte sammen til en sanselig symfoni. Blandt værkerne skabt til Snedkernes Efterårsudstilling i den franske samling, spiller duoen en koncert, der bl.a. tager afsæt i den sjældne Knoglestol, der er tegnet af Finn Juhl, og som indgår i interiøret i Finn Juhls hus. 

Koncerten gentages tre gange i tidsrummet kl. 16.15, 17.15 og 18.15. Alle tre gange bliver filmet og udgives efterfølgende som en live session.
Koncerten er gratis, når entré til museet er betalt. Studerende og unge u. 26 år har gratis adgang om onsdagen fra kl. 16-19.

Hvornår? 25. november, kl. 16.15, 17.15 og 18.15.

Skærmbillede 2026 10 05 kl 20 27 47

Saunagus med KNYD Sauna

Få varmen i kunsten

Saunagus og særudstilling på Finlands nationaldag 6. december

Har du både museumsbesøg og saunagus på ønskelisten, men aldrig tid til at få det gjort? Så kan du slå to fluer med et smæk søndag den 6. december. Her inviterer Museum Ordrupgaard og KYND Sauna til brændeovnssauna med æteriske olier i gus-sessioner hele dagen.

IMG 1598

Confiteor af Henry Krokatsis dækket i sne

Når kunsten dækkes af sne

Besøg Kunstparken

Selvom værkerne er lukkede i vinterhalvåret og denne museumstur kræver ordentligt overtøj, kan du stadig alle ugens dage besøge museets Kunstpark fra 08.00 til 18.00. Kunstparken skifter udtryk alt efter om den er i fuld blomstring eller dækket i sne og Carsten Höllers Giant Triple Mushroom er stadig overdimensionel og du kan stadig banke på døren til Henry Krokatsis' Confiteor. 

Pekka Halonen Finland kalder Anders Sune Berg57

Pekka Halonen. Finland Kalder

Se mesterlige malerier fra Finland

Pekka Halonen. 
Finland kalder 

"Lilla sne og knaldrøde tomater. Tag straks til Museum Ordrupgaard og se maleri i verdensklasse. Fra Finland!" - Politiken 

Anmelderne har drysset stjerner og sne over vores seneste særudstilling med finske Pekka Halonen (1865-1933), som du for første gang nogensinde kan opleve i en soloudstilling i Danmark. Halonen var kendt som sneens maler, og iklædt sine ski eller vandrestøvler fandt han sine motiver under den åbne himmel i vinterens tyste nåleskove og sommerens glitrende søer. I udstillingen kan du bl.a. se kunstnerens monumentale værker, som var repræsenteret ved verdensudstillingen i Paris i år 1900. Det første år Finland medvirkede som en selvstændig nation.

Undervejs kan du gennem lydmeditationer og sagte snelandskaber bevæge dig ind i efteråret og komme tæt på vores nordiske naboers meditative livsstil, hvor træstammer, ski og Halonens liv i kunstnerkolonien i Tuusula er flyttet indenfor i udstillingsrummene. 

Hver onsdag kl. 17.00-17.45 og lørdag kl. 14.00-14.45 tilbyder Museum Ordrupgaard omvisninger i museets samling eller særudstilling. Følg med i kalenderen og glæd dig til at gå i dybden med Halonens naturrige værker, den finske nationalitet og gå på opdagelse i de overraskende mange muligheder at male hvis sne på.